Tarvelig torsdag

Det kommer igen. Som det kommer hvert år, på denne tid. Strunges ord, mine tanker. Symbiotisk forhold, hvor han beskriver mine tanker og jeg dem føler. Ikke særlig rart. Det er torsdag og skoleugen er snart slut. Denne var dog fuld af snyd, da den først satte igang i går og derfor ikke er særlig lang. Jeg er ikke længere sådan rigtigt syg. Min hovedpine er delvis væk, kroppen er stadig tung og ør men det er af andre grunde. Efterskælv af for høje tanker og for lidt alene tid. Åh kære påskeferie, du var ellers fuld af gode stunder. Nu sidder jeg her, med en tre dages gammel opvask, der trods dens levetid kun består af to skåle. Væsken...
   

Velvet pants og sprøde host

SÅ blev det mandag. Den der længe ventede mandag, som jeg havde planlagt i flere uger og virkelig(!!) set frem til. At en klam sygdoms-virus så vælger at kaste sit væsen på mig, det var ihvertfald ikke helt planen. Så altså, nu er jeg lænket til sengen med tredive liter cool mint. Kan vi lige blive enige om, at Kamille-te er djævlens gave til mennesket? Ja, jo tak, så er vi enige! Men ja, te, seng, tredive dyner, det mest behagelige tøj som skabet lå inde med og en god portion dårlig samvittighed. Sagen var jo den, at med så lang en udsigt til denne dag, havde planerne også hobet sig op. Klokken 09.30 skulle jeg stå op, placere mine...

Hokus pokus, ro i fokus

Billederne er tilbageblik på sidste sommer, hvor der ikke blev sparet på kulhydraterne. Det er endelig søndag, den sidste arbejdsdag i påsken og jeg GLÆDER mig. Jeg glæder mig til at skrive timerne på sedlen og holde fyraften. En længe ventet fyraften. Overgangen til mandag. Min mandag. Jeg har i flere uger planlagt mandag. Jeg har adskillige gange takket pænt nej og afslået invitationer på denne dag. Mandag den syttende april. År to-tusind-og-sytten. Min helt egen dag. En dag jeg har høje forventninger til. Jeg vil ligge i sengen med melankolske toner i baggrunden, vende sider i Ulysses og ikke mindst suge, min savnede, Hr. Strunges ord til mig. Jeg vil gøre knapt så rare ting som oversætningsarbejde, skrive rapport...
   

Stream of consciousness

Jeg kan ikke finde mit SD-kort. Jeg er nødt til at købe et nyt. Ligesom jeg har gjort de sidste fire gange. Billedet er derfor et ældgammelt af min nevø, sol og rar ven i Silkeborg. Det er søndag, men ikke søndag, men lørdag. Det er en lørdag forklædt som søndag. En af de dage, hvor alt føles forkert. En af de dage, hvor det ydre ikke afspejler det indre. En af de dage, hvor jeg forvirres over min egen eksistens og meningen bag. Om 5 timer og 45 minutter rejser jeg mig, maler masken på ansigtet mit og påfører mig de klæder, som får mig til at se så fattet ud. Jeg pakker tasken med fornuft og motivation. Jeg...

En lille portion virkelighed

De dersens perioder, hvor man vil så meget men begrænses af virkeligheden. Hvordan skal jeg kunne få 12 timers søvn, 30 minutters meditation, 1 times læsning og  1 times motion på daglig basis? Det kan jeg ikke, når jeg også gerne vil studere på fuldtid, fortsætte mit fritidsjob som tjener og opretholde de vitale processer som eksempelvis den der respiration. Og hvornår skal jeg lige skrive den bog, som jeg har arbejdet på i et lille halvt år? eller gøre bloggen så rar og god, som jeg gerne vil? Der var også de tre stakke verdenslitteratur, som jeg gerne vil igennem. Og rejserne. Dem alle. Verden rundt. Jeg begrænses af virkeligheden. Der er så meget, jeg gerne vil. Tiden administrerer...

Ord fra et 11-årigt gidsel. Mit yngre jeg. Med fart i benene lader jeg fødderne vise den vante vej. Tårerne kaster sig ned på mine kinder. Det sker jo tit. 11 år og uden base. Ordene der langsomt tværes ud. Verbal vold. Jeg overhørte det. Jeg var der. Igen. Med hjertet knust i tusinde, sætter jeg mig på den gule og orange jord. Det er efterår og bladene komplimenterer det knuste. Mit indre. Mor, far og børn. Kys og kærlighed. Smil. En sø af ønsker, der langsomt flyder ud. Jeg samler de knuste dele, og tørrer de salte tårer væk. Facaden er igen intakt. Jeg sigter mod det hvide og tvinger mit legeme. Derop. Derhjem. Hjemmet. Tvinger de yngre afkom...
   

Sygdomssnak og gode råd

*Inden du læser dette indlæg, så husk på, at man ikke skal arbejde eller i skole som syg. Dette forlænger ikke blot din sygdomsperiode, men smitter alle andre. Hehe.  Eftersom at det halve af Danmark er ramt af influenza, finder jeg det på sin plads med et indlæg om hvad du nu lige kan lave, mens du er i nåleøjet. Vi ved jo alle sammen godt, at tiden kommer til at gå med: 33% søgning på google af symptomer og konklusioner om kræft eller graviditet, 37 % bingeri på Netflix/Viaplay/HBO and you name it, 20% cravings på alt hvad der IKKE er i køkkenet og de resterende 10 % er ynk og selvmedlidenhed. Dette støtter jeg som personlig-fuldtidshypokoner op om...

Jeg lever!

Long time, no see, Er det ikke nogenlunde det, man skal sige efter sådanne otte lydløse dage? Eller gælder det kun de store blogger med rent faktisk eksisterende læsere? Pyt skidt, nu kom den i hvert fald. Status er, at denne uge ikke har været værd at skrive hjem om, faktisk så meget uværdig, at jeg med mine bare næver hiver den ud af kalenderen og håber på et ikke-fremtidigt gensyn. Dagen i dag er gået med noget så spændende som en første klasses influenza, hvor der ikke er sparet på hverken snot, varme pander eller frygten for at hoste lungerne op. Jeg har derfor snuppet en sygedag fra arbejdet og lænket mig selv til det hvide lagen og blomstrede betræk...

Frejdige fredagstanker

Klokken er lige omkring sengetid for frøken Gerda og resten af pensionist gruppen. Kalenderen siger fredag, den sorte Fjällraven nyder, at være fri for tunge bøger, skoleugen har sagt farvel og jeg har aldrig nydt det mere. Jeg sidder lige nu og mærker gulvvarmen på det badeværelse, som heldigvis ikke byder på eksotisk ferie med 34 grader længere (tak til de ikke så velkomne men behjælpelige viceværter, der lige kunne fikse det termostat), men stadig varme nok til, at jeg ikke har rejst mig endnu. For omkring en halv time siden sad jeg med en hammer i bøtten med Rasul, så jeg kunne mikse min egen ler-sæbe sammen og gøre fuglereden fin igen. Ylang duftolie, Rasul, lidt kokosolie og vand –...
   

Et snes kampdag, Tre snes identitetsforvirring

D. 8 marts, kvindernes kampdag. Jeg er stolt af kvinderne, jeg er stolt af VORES kamp. Vi fortjener respekt og endnu flere rettigheder, især ud over de vestlige grænser. Alligevel kan jeg ikke komme uden om, at jeg er ved at være voldsomt træt af de der jeg-kan-kun-lide-kvinder-feminismer, der ønsker en verden styret af kvinder. Altså, helt ærligt. Det bliver næsten en dag hvor alle jeg-kan-kun-lide-kvinder-feminismer kommer frem og glemmer, at mændene i den grad også lider under den såkaldte ligestilling Feminisme handler for mig om ligestilling, ligestilling der går begge veje. Jeg vil ønske glædelig kvindernes kampdag, da det er en fantastisk dag! Jeg er sikker på, at internettet i dag er spækket med spændende artikler og videoer om emnet. Jeg...

Anmeldelser: The great Gatsby & The catcher in the rye

Så blev det tid til bloggens første anmeldelse! The Great Gatsby //Den store Gatsby. (Jeg har læst den på originalt sproget, engelsk) En bog jeg længe har villet læse, og som i den grad ikke lod mine forventninger drukne. Vi føres tilbage til 1920’erne, den såkaldte jazz-sted, hvor vi finder den fortabte generation. Splittet mellem East- og West Egg er bemærkelsesværdigt og vi følger Nick, der lige er flyttet til Østkysten, nabo til Gatsby og genbo til sin overfladiske men elskværdige kusine Daisy og hendes mand, Tom. Gatsby holder dagligt store fester, hvor folket strømmer til, rigdommen sejler ud af det store hus mens hans fortid bærer på andre fortællinger. Troen på den amerikanske drøm og ligeledes kærligheden er et...

Uproduktiv søndag

I dag har jeg formået at lave absolut ingenting. Dette er selvfølgelig des mindre tredive afsnit af Friends og opladning af søvn-tanken tæller med? Men det gør de vidst ikke helt.. Da klokken var omkring 12.30 hev jeg mit legeme ud af seng en, kiggede mig i spejlet og tænkte kæmpe stort nej herfra. Jeg er nemlig så priviligeret, at det endelig blev min tur til at mærke feberens spidse negle tage sit greb om min krop og tvinge mig under dynen. Egentlig hele tre dyner, men det er vidst underordnet. Da jeg omkring klokken fjorten fyrede næring ned i mavesækken, var det med den overbevisning, at jeg skulle nå så enormt mange ting i dag, herunder både støvsugning, blogskrivning, lektier, bagning, spa-dag...