En morgen på skrift

Den der globale opvarmning

screen-shot-2017-05-11-at-10-48-26Jeg er frustreret. Frustreret i alle følelsesmæssige aspekter. Jeg føler, at jeg kvæles i frustration og afmagt. Men også vrede. Mest vrede. Vrede over, at så mange vælger at lukke øjnene for det, der langsomt i hastigt tempo, gør Jorden ubeboelig. Vi har vores dejlige klode, som går under navnet Jorden. Denne jord skulle gerne kunne rumme mange flere generationer af mennesker såvel som dyr. Disse kommende generationer skulle også gerne kunne se på en globus og finde Nordpolen, Indlandsisen og den natur, som vi kender i dag. De skulle gerne kunne slå op i et leksikon (eller google) og finde forskellige dyrearter; isbjørne, sæler, løver, pingviner osv. Derudover skulle de gerne kunne gå en tur i parken, indånde den friske luft og langsomt ældes for hver årstid. Som der gerne skulle være fire styks af.

Dette er desværre ikke en realitet. Klimaforandringerne er et problem, som vi ikke bare kan ignorere og lukke øjnene for. VI er nødt til at ændre på vores vaner. Vi er NØDT til at komme ud af vores osteklokke og indse, at Global Opvarmning er denne tids største problematik. Og denne problematik er menneskeskabt. Derfor er det også os mennesker, der skal ændre på den. Vi er de unge. Det er os, som har magten. Vi, forbrugerne, er magtfulde. Naturen kan sagtens klare sig uden os. Den tilpasser sig. Det kan vi ikke. Vi kan ikke leve uden naturen. Ændringerne ligger hos os. En stor del ligger hos regeringen. De kan investere, de kan ændre, de kan tale for, de kan lovgive og de kan være forbilleder. Men. De kan ikke redde Jorden. Ikke uden os.

Det er ikke kun ét enkelt problem, der står og skal løses. Det er et samspil af mange problematikker, som faktisk kan løses rimelig simpelt. Det kræver vilje, det kræver accept, det kræver initiativ, vigtigst af alt, så kræver det handling og ændring i vaner.

Nogle af de problematikker, som jeg lige vil komme omkring er sult. Der er mange millioner mennesker, der lever i sult. Bare i Asien er der 490 millioner mennesker, der dagligt sulter. Udslip af drivhusgasser og ødelæggelse af ozonlaget. Derudover er der så stor en mængde plastik i havet, at vi er nødt til at tænke over, hvor meget plastik vi lader sive ud i vandet.

Nogle af de ting vi selv kan gøre, er at mindske vores forbrug af animalske produkter. Set bort fra den lidelse, som animalske produkter medfører, så bruger vi også en absurd mængde areal og vand, når vi skal producere animalske fødevarer. Ved at gå plantebaseret, kan vi brødføde hele verdensbefolkningen. Vi kan løse de sultproblemer, der hersker over dette samfund.

En anden ting, som jeg er blevet mere opmærksom på, på det seneste, er plastik. Det forbandede plastik, som vi ikke skænker en tanke. Jeg gjorde i hvert fald ikke. I løbet af de sidste måneder, har jeg skiftet alle mine plastik-fyldte karklude ud med disse, der er uden mikrofiber plast. Det samme gælder mine affalds- og fryseposer, der er blevet erstattet af disse og disse.

Nu har jeg også bestilt bambus tandbørster fra Suztain, der netop er kommet. Med i pakken bestilte jeg denne veganske tandpasta (se billede) med granatæble og en blok vegansk sæbe.

Jeg mener, at vi som forbrugere er nødt til at tænke over vores handlinger i hverdagen, hvis vi ønsker at gøre en forskel for de næste generationer. Jeg håber ikke, at dette indlæg har været alt for tungt 😉

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En morgen på skrift