Spontane sjæle

Check-in

p1011194Så blev det torsdag. Dagen hvor min sidste eksamen lå. Dagen hvor alt det svære, skulle forsvinde fra min hverdag og sommerens bløde toner skulle ramme mit sind. Jeg er stolt. Må man godt sige det? Jeg bruger sjældent de ord, især ikke som beskrivelse af mig selv. Jeg gennemførte. Jeg gjorde det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nyder at lære, studere og suge ny viden til mig. Alligevel er jeg dog så sindssygt usikker på mig selv, når det gælder eksamener. Min hjerterytme kommer op på et niveau, der ikke er sundt. Mine ben går i konstant krampe grundet rystelser. Min hjerne kortsluttes og mine tanker kører rundt. Jeg er med andre ord i en utrolig dysfunktionel tilstand, hvor harmoni ikke er at finde. Jeg mærker mine egne grænser, mine problematikker bliver klargjort og jeg kan ikke overskue den smukke verden, som jeg bevæger mig rundt i. Men nu er det overstået. Ihvertfald for i år. Til mit store held var den sidste eksamen en succes. Her snakkes der ikke karaktermæssig forstand, for det tal kan jeg ikke rigtigt bruge til noget lige nu. Men jeg gik ud derfra med følelsen af, at det var en god oplevelse, hvor jeg følte mig tryg. Og det er vigtigt.

For at starte sommerferien på fineste vis, fulgtes jeg med Sofie ned til broen, hvor vi spiste frokost og drak hvide bobler. Hernæst vandrede vi gennem Silkeborgens by, hvor vi nød solens stråler og lod vores gode humør fylde vores tanker. Afslutningsvis vandrede vi hjem igen, hvor vi ret hurtigt gav efter for søvnen og forsvandt ind en tilstand, hvor kun drømmene eksisterer. En times tid efter vågnede vi, groggy vel og mærke, Sofie tog hjem og jeg blev liggende i sengen. Min krop er helt afkræftet og jeg har derfor brugt aftenen under dynerne. Her klokken 10 valgte jeg at begive mig ud i skoven, hvor jeg plukkede mælkebøtter til Pelle, mærkede græsstråene på mine bare tæer, plukkede små blomster til presning og nød synet af træerne, der spejlede sig i vandet. Regnen valgte at melde sin ankomst og jeg bød den velkommen. I en fem minutters tid stod jeg bare der. Stenene mod mine fødder, fuglenes kvidren i luftens molekyler og regnen der lagde våde pletter på mit tøj og vaskede mit hår. Det var rart, befriende og roligt. Bare mig og naturen. Til en afveksling.

Nu er jeg igen hjemme, The Smiths i højtaleren, nattøjet er på og jeg overvejer at lave en kop te, børste mine tænder og smøre lidt olie i ansigtet og slutte dagen af med lidt læsning. I morgen har jeg en del gøremål. Blandt andet skal jeg aflevere en stak bøger på henholdsvis skole og bibliotek, hente min cykel, købe ind til lidt gaver og mødes med min søster. Til aften står den nok på hovedrengøring, et måltid der ikke blot er havregryn, en kop kaffe med skum og pakkeliste til Italien. Sidstnævnte skal jeg nok dele.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spontane sjæle