At rejse er at leve

Studenter-ræs og bønnebrownie

p1010100

p1010087 p1010091 p1010093  p1010104

De sidste par dage er fløjet afsted, ligeledes er aftaler, tanker og bekymringer. Der har ikke været mange pusterum til at mærke, føle og tænke. Alle mine yndlings venner bliver studenter denne uge og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var skide hårdt at være vidne til. For det er det altså. Hvilket jo også er super forståeligt, taget i betragtning af, at jeg også kunne være blevet en 2017 student. Livet går dog ikke altid efter planen og det er der intet dårligt i. Næste år så står jeg der. Stærkere og forhåbentligt gladere end nogensinde. Klogere på livet og mig selv om ikke andet.

I går dansede Amalie rundt med huen. Til morgen scorede Anne sig et 12-tal og det blev fejret med smil, roser og pagne. Alt for tidligt dog. Kaffen var i hvert fald ikke kommet indenbords og blomsterbutikkerne sov stadig ved afgang hjemmefra. Næstefter snakkede jeg lidt med forskellige personer og ønskede dem en god ferie. En samtale, en aftale, et par indkøb og to cykelture senere var jeg hjemme igen. Mit energi niveau lod sig præge af dagens indtag, der på daværende tidspunkt (klokken to) kun lød på en banan og et glas gyldne bobler. Jeg lod brødristeren gøre sit og fyldte mine celler med fuldkorn og pesto. (Den veganske fra Levevis med tomat og basilikum kan stærkt anbefales!!). Ret hurtigt faldt jeg hen i en søvn og sov en dejlig lur på tre timer. Til aften kom alle skønneste Thea, da vi lige skulle ses, inden jeg rejser. Også tillykke til hende med sin fine hue. Først lod vi vores kroppe lande på sofaens puder, hvor vi snakkede om alt og intet. Vi kreerede en ret så finurlig aftensmad ret, der i dagens anledning lød på bønnebrownie og søde kartoffel fritter. Mens kagen kølede af og kartoflerne landede i maven gik vi en tur om den lille sø, hvor vi endnu en gang fik vendt verdenssituationen. Da vi kom hjem til en lejlighed, der duftede af lækker brownie, placerede vi os igen på sofaen, hvor vi indtog kagen og snakkede. Thea er rar. Thea er meget lig mig og vi har så mange holdninger og ideologier tilfælles. Jeg nyder at snakke med hende om alt og ingenting. Hun lader mig op med gåpåmod til livet og jeg har en idé om, at dette er gengældt. Nu er klokken 11, Thea er draget i byen og jeg har gjort mig klar til natten. Billederne ovenfor illustrerer vores fine kage, der til de nysgerrige bestod af sorte bønner, agave sirup, kokosolie, havregryn, kakao, chokolade, rørsukker, vand, bagepulver og en stor portion kærlighed. Smager bedst kold btw. Men er også god varm, til de, der ligesom os, ikke kan vente på afkøling.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At rejse er at leve