Let it be alive

Sommerferien er ved sit sidste, regnen siver ned og efterlader et tæppe af dug på de grønne græsstrå. Solen er allerede rejst sin vej og jeg kan langsomt begynde at tænke praktiske tanker som skole, madpakker og alt det der, som nu skal sætte ramme om min hverdag. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg har det med, at jeg pludselig skal vinke farvel til de dersens feriedage. Det er jo ikke fordi, at jeg har haft mange dage uden planer, faktisk kan jeg ikke komme i tanke om bare én. Jeg vågner også forholdsvis tidligt, klokken 8, og får en del ud af mine dage. Det der med at skulle op kl.07, pakke taske, lave madpakke og bruge otte timer...

D. 26. Juli

  Jeg vågnede til fuglesang og sollys, dansede ud i køkkenet, hvor jeg fyldte mine lunger med grøn te. Herefter kiggede jeg på de andre hoveder, som glædeligt slugte kaffe, mens jeg huskede på, at jeg nu altså er på afvænning. Efter dette slappede jeg af i sengen, hvor en virkelig interessant dokumentar lod sig glide hen over skærmen på min macbook, (Chasing Cora, Netflix). Jeg lod herefter penslerne danse på lærredet, mens kreativiteten lod sig udfolde.Efter dette hoppede jeg ud i køkkenet, hvor jeg med kokosolie i munden tog opvasken og lyttede til radioens lydbølger. Herefter førte mine fødder mig hen til yoga-måtten, hvor jeg tog tyve minutters yoga inden Laura væltede ind ad døren. En halv snes kram,...

Hjem

Det er en stor omvæltning, når man kommer hjem til kolde Danmark efter at have nydt Sydens charme i en lille måned. Selv fik jeg tanket op på energi, skabte gode vaner for mig selv og lærte at elske livet igen. Allerede aftenen inden hjemrejse havde jeg lyst til at klamre mig til den første lygtepæl og blive der forevigt – i Italien vel og mærke, ikke mod lygtepælens solbrændte overflade. Hele måneden igennem havde jeg gentagne gange fået tanker og ideer omkring næste år og en mulig flytning til syden, familien og charmen i selskab med varmen. Hjem tog jeg dog. Jeg har jo en skole og et arbejde, der gerne skal passes. Den første dag i Danmark var...

WHAT I EAT IN A DAY (Italy edition)

As You may know, I’ve been in Italy visiting my family for the past month. I’m finally home with wifi (<3) which means I’m able to write and upload pictures. So here you go. I thought I would do a ‘what I eat in a day’ here in Italy. I’ve actually wanted to do it in Denmark as well but I always forgets it in the morning and then it’s kinda to late. This is just a regular day and I could probably have chosen a better day, with nice looking food and more planning, but that would kinda ruin the ‘what I eat in a day’ concept. So here you go! 8.00 am  I always start the morning out with...

Ord

Solen efterlader små hvide glimt i det krystal blå hav. Lyden af bølgernes brus og menneskekroppe der svømmer, fortætter sig i luftens molekyler. Skildpadde ø og alpekæde. Vi sidder på stenene og mærker de ru flader mod vores legeme. Parasol i flertal forsvinder ud i horisonten, hvor sydlandske huse i pastelfarver danner en ramme. Idyl i alle afskygninger. Kaffe med et skvis af mælk, ny hudfarve, saltvand på tøj og krop. Damer i bikinier, damer i badedragter, børn i sandslotte og mænd med badeshorts. Flere variationer af samme art. Diversitet og plads til selvsamme. Ud i det fri. Med tog vi rejser mod nye destinationer i samme land. Modtaget af børnegrin og faster smil. Dansk veninde tager del af forsamlingen....