Ord

{Det er yderst besværligt at blogge fra sin telefon, især når billederne vender sig om og ikke lader sig rotere. Jeg undskylder derfor og retter småfejl ved hjemkomst. Indtil da, nys lidt billeder og ord}   Solen efterlader små hvide glimt i det krystal blå hav. Lyden af bølgernes brus og menneskekroppe der svømmer, fortætter sig i luftens molekyler. Skildpadde ø og alpekæde. Vi sidder på stenene og mærker de ru flader mod vores legeme. Parasol i flertal forsvinder ud i horisonten, hvor sydlandske huse i pastelfarver danner en ramme. Idyl i alle afskygninger. Kaffe med et skvis af mælk, ny hudfarve, saltvand på tøj og krop. Damer i bikinier, damer i badedragter, børn i sandslotte og mænd med badeshorts....

Batteriniveauet er lavt, tilsæt strøm

Jeg er normalt ikke hende der står på sidelinjen med pom pom’er og hepper, når mennesker bliver inddelt i kasser, men lige når vi taler intro- og ekstrovert, så tilslutter jeg mig jublen. Forstå mig ret, det er aldrig fedt med et kasseinddelt samfund, hvor vi påtvinges et label og så ellers bare står og blomstrer. Alligevel føler jeg, at denne inddeling tit hjælper mig, som individ, til at forstå og acceptere mine egne begrænsninger. Jeg er introvert. Nej, dette er ikke ensbetydende med at jeg hader at være social og bruger hver eneste time isoleret på mit værelse. Slet ikke faktisk. Jeg nyder, elsker og har godt af at være social. MEN, jeg elsker ligeså meget mit eget selskab....

ku okoa ana

Ku okoa ana, det hawaiianske ord for frihed, et paradoksalt ord, der i alt sin hensigt og mening, kan betyde det eksakt modsatte. Efter at have læst nogle sider i den spanske filosofs bog: ”Tanker fra en kannibal”, var frihed ikke længere et ord, som blev brugt uden omtanke. Da han på første side nævnte ordet frihed, var det ting som: Friheden til at stemme, ligestilling, friheden til fri abort, friheden til at vælge hvilken soyamælk, der virker mest indbydende, friheden til at vælge fra og til samt friheden til at ytre sig, der først faldt mig ind. Alle sammen gode eksempler på frihed. Men hvor frie er vi egentlig, hvornår mærker og noterer vi os, at vi er frie...