En morgen på skrift

Natten var effektiv. Et rengøringsflip resulterede i fuldstændig gennemgang af alle mine beklædningsdele. En IKEA pose fyldt med tøj, der ikke længere var nødvendigt i min garderobe, og tre andre sække med andet genbrugsmateriale senere lukkede jeg skabslågerne i. Alt mit vasketøj blev lagt sammen og på en fin plastikpose pakkede jeg de ting, jeg hiver med mig til Italien om 2 små dage. Lysekædens lys gjorde det muligt at fylde min billedkunst-notesbog med OASIS tekstudklip og fine illustrationer. Klokken 3.44 slukkede jeg på kontakten og lod søvnen indtræffe. Klokken 8.00 am ringer alarmen og jeg undres over, hvorfor jeg egentlig satte den så tidligt. 3 minutter og 54 sekunder senere går det op for mig, at jeg skal nå...

Tarvelig torsdag

Det kommer igen. Som det kommer hvert år, på denne tid. Strunges ord, mine tanker. Symbiotisk forhold, hvor han beskriver mine tanker og jeg dem føler. Ikke særlig rart. Det er torsdag og skoleugen er snart slut. Denne var dog fuld af snyd, da den først satte igang i går og derfor ikke er særlig lang. Jeg er ikke længere sådan rigtigt syg. Min hovedpine er delvis væk, kroppen er stadig tung og ør men det er af andre grunde. Efterskælv af for høje tanker og for lidt alene tid. Åh kære påskeferie, du var ellers fuld af gode stunder. Nu sidder jeg her, med en tre dages gammel opvask, der trods dens levetid kun består af to skåle. Væsken...

En lille portion virkelighed

De dersens perioder, hvor man vil så meget men begrænses af virkeligheden. Hvordan skal jeg kunne få 12 timers søvn, 30 minutters meditation, 1 times læsning og  1 times motion på daglig basis? Det kan jeg ikke, når jeg også gerne vil studere på fuldtid, fortsætte mit fritidsjob som tjener og opretholde de vitale processer som eksempelvis den der respiration. Og hvornår skal jeg lige skrive den bog, som jeg har arbejdet på i et lille halvt år? eller gøre bloggen så rar og god, som jeg gerne vil? Der var også de tre stakke verdenslitteratur, som jeg gerne vil igennem. Og rejserne. Dem alle. Verden rundt. Jeg begrænses af virkeligheden. Der er så meget, jeg gerne vil. Tiden administrerer...

Jeg lever!

Long time, no see, Er det ikke nogenlunde det, man skal sige efter sådanne otte lydløse dage? Eller gælder det kun de store blogger med rent faktisk eksisterende læsere? Pyt skidt, nu kom den i hvert fald. Status er, at denne uge ikke har været værd at skrive hjem om, faktisk så meget uværdig, at jeg med mine bare næver hiver den ud af kalenderen og håber på et ikke-fremtidigt gensyn. Dagen i dag er gået med noget så spændende som en første klasses influenza, hvor der ikke er sparet på hverken snot, varme pander eller frygten for at hoste lungerne op. Jeg har derfor snuppet en sygedag fra arbejdet og lænket mig selv til det hvide lagen og blomstrede betræk...

Frejdige fredagstanker

Klokken er lige omkring sengetid for frøken Gerda og resten af pensionist gruppen. Kalenderen siger fredag, den sorte Fjällraven nyder, at være fri for tunge bøger, skoleugen har sagt farvel og jeg har aldrig nydt det mere. Jeg sidder lige nu og mærker gulvvarmen på det badeværelse, som heldigvis ikke byder på eksotisk ferie med 34 grader længere (tak til de ikke så velkomne men behjælpelige viceværter, der lige kunne fikse det termostat), men stadig varme nok til, at jeg ikke har rejst mig endnu. For omkring en halv time siden sad jeg med en hammer i bøtten med Rasul, så jeg kunne mikse min egen ler-sæbe sammen og gøre fuglereden fin igen. Ylang duftolie, Rasul, lidt kokosolie og vand –...