Den der globale opvarmning

Jeg er frustreret. Frustreret i alle følelsesmæssige aspekter. Jeg føler, at jeg kvæles i frustration og afmagt. Men også vrede. Mest vrede. Vrede over, at så mange vælger at lukke øjnene for det, der langsomt i hastigt tempo, gør Jorden ubeboelig. Vi har vores dejlige klode, som går under navnet Jorden. Denne jord skulle gerne kunne rumme mange flere generationer af mennesker såvel som dyr. Disse kommende generationer skulle også gerne kunne se på en globus og finde Nordpolen, Indlandsisen og den natur, som vi kender i dag. De skulle gerne kunne slå op i et leksikon (eller google) og finde forskellige dyrearter; isbjørne, sæler, løver, pingviner osv. Derudover skulle de gerne kunne gå en tur i parken, indånde den...

Uden indhold

      Nætterne er ikke nætter. Søvnen vier sig bort fra mit væsen og gør midnatstimerne lange. Dagene bliver brugt under dynen, uvillig til at ville. Om natten danser jeg. Jeg danser mellem mine tanker og kaster dem ned på papir. Tanker bliver til billeder og ord, malingen slipper op og malerier med varme farver kaster sig ud på lærredet. Øjnene brænder og sjælen kalder på søvn. Køleskabet er tomt, men jeg fylder det ikke op. Endelig satte jeg vasketøjet over, men kun fordi jeg ikke kunne undvære toiletgulvets varme særlig meget længere. Og så havde jeg fået en vasketid onsdag morgen, det kaldes lykke. Derudover øvede jeg i morgentimerne en af mine dispositioner igennem og indså hvor indholdsløs...

(læse)ferie

Lørdagens cykeltur, hvor solen dansede rundt på himlen og fik hele Silkeborgens mennesker til at løbe rundt på gaden og sluge massevis af is. Søndagens vagt med den blonde søster, der bød på pizza salg og fine selfies.Kaffen inden cykelturen mod skole. Mandag. Jeg fik måske tre kopper. Penselstrøg og eksamensprojekt. Det er tirsdag. Allerede klokken 9.41 sluttede skoledagen og jeg kan nu byde en lang læseferie velkommen. En læseferie med fem eksaminer, der egentlig bare burde hoppe på den næste afbudsrejse og opholde sig langt væk fra mit væsen. I stedet snupper jeg min søster i hånden og mærker Italiens varme i fem dage fra på lørdag. Dagen i dag bliver brugt på billedkunst forberedelse, der mest af alt betyder...

Livet

Så er det søndag. Det er efterhånden en stor håndfuld dage siden, at jeg sidst har ladet ordene fylde bloggens forside. Jeg har haft travlt. Travlt med ikke at have travlt. Der har været så meget at se til, så meget, at jeg har måttet lukke ned for mange ting og blot være til. Jeg har ligget i sengen, læst, skøn- og faglitterære værker, spist, drukket og forsøgt at indfange lidt søvn. Derudover har skolen været præget af repetition, eksamenssnak og alt muligt, der ikke har været særlig positivt.  Mine dage har været præget af grin i skolen, gråd derhjemme og en masse modstridende følelser. Jeg har mærket livet, når det var aller bedst. Desværre har jeg også mærket livet,...

Tarvelig torsdag

Det kommer igen. Som det kommer hvert år, på denne tid. Strunges ord, mine tanker. Symbiotisk forhold, hvor han beskriver mine tanker og jeg dem føler. Ikke særlig rart. Det er torsdag og skoleugen er snart slut. Denne var dog fuld af snyd, da den først satte igang i går og derfor ikke er særlig lang. Jeg er ikke længere sådan rigtigt syg. Min hovedpine er delvis væk, kroppen er stadig tung og ør men det er af andre grunde. Efterskælv af for høje tanker og for lidt alene tid. Åh kære påskeferie, du var ellers fuld af gode stunder. Nu sidder jeg her, med en tre dages gammel opvask, der trods dens levetid kun består af to skåle. Væsken...